Individuelle samtaler

Få livsglæden tilbage

Oplever du ubalance i et eller flere områder af dit liv?

Føler du dig presset af hverdagen?

Har du svært ved at finde glæden og gnisten i dit liv?

Jeg tilbyder individuelle samtaler, der hjælper dig med at finde frem til årsagen til ubalancen. En individuel samtale kan handle om flere livsområder, hvor du ønsker sparring eller coaching på et emne. Vi finder sammen ind til, hvad det er, du vil opnå, og sætter et specifikt mål for forløbet.

Find frem til kernen af din livsglæde

For at du kan finde livsglæden igen, er det vigtigt at finde ud af, præcis hvor ubalancen opstår. Mine mange års erfaring på området har lært mig, at det ofte ikke er det første, man tror, der er årsagen til ubalancen.

De individuelle samtaler hjælper dig med at finde frem til det område, hvor du oplever en ubalance, og hvad der skal til, for at du kan få livsglæden tilbage. Igennem samtalerne får du:

  • Større selvindsigt
  • Værktøjer, der hjælper dig til større trivsel og livsglæde
  • Coaching, støtte og hjælp i din udviklingsproces

Hvad siger andre?

Janni har været min coach gennem de sidste år. Jeg har fået rigtig god sparring i forhold til stresshåndtering og personlig udvikling, hvor jeg har fået gode værktøjer og nye måder at se tingene på. Det har hjulpet mig utroligt meget og udviklet mig personligt, både privat og i forhold til mit krævende arbejde. Jeg havde ikke været, hvor jeg er i dag uden mit forløb hos Janni. Jeg kan derfor varmt anbefale Janni.

Lars

Kære Janni
Tusind tak for din kæmpestore hjælp, da livet bød på udfordringer i form af stress – både arbejdsrelateret og privat. Du har på allerklogeste og mest omsorgsfulde vis guidet mig tilbage til et sted, hvor jeg igen kan mærke, hvad der er godt for mig, og du har lært mig at drage omsorg for mig selv, sætte mål samt reflektere og skrive dagbog. Var ikke kommet så godt igennem uden dig.

Karina

Janni er fantastisk empatisk og nærværende, på trods af at vi kun kunne mødes online grundet corona. Hun stiller gode spørgsmål, der fik mig til at indse, hvor urealistisk høje forventninger jeg har til mig selv. Vi havde nogle rigtig gode snakke om at anerkende sig selv og have tillid til, at det nok skal gå. Janni udstråler en særlig ro og autenticitet, som gør, at man føler sig hørt og tryg med det samme i hendes selskab. Kæmpe anbefaling herfra.

Stine

Janni har haft en stor indflydelse på, hvordan jeg har tacklet mit liv det sidste lille halve års tid, og hvordan jeg vil tackle det fremover. Hun er en rigtig dygtig og empatisk kvinde, og hun har hjulpet mig rigtig meget med at finde lidt mere ro i sindet. Hun har virkelig hjulpet mig med at tage et skridt ad gangen i hverdagene og få løst og snakket nogle af de udfordinger igennem , som jeg kæmper med. Derfor får Janni mine varmeste anbefalinger.

Naoures

Hej Janni, tak tak tak for i dag ❤️ Jeg elsker måden, du sætter tingene i perspektiv på og ser det hele i en større helhed. Jeg GLÆDER mig allerede til at skulle begynde at lytte til dine meditationer, du har sendt ☀️❤️

Camilla

Jeg har været i et forløb hos Janni med samtale og healing. Det har givet mig mere ro, overskud samt tro og vilje til at ”udfordre” livet. Janni er et meget empatisk og tillidsvækkende menneske, som jeg varmt kan anbefale.

Gitte

Både nuet og den næsten daglige meditation er blevet en del af mig, men som du også sagde: det skal trænes og vedligeholdes, og netop i de perioder hvor der er mest brug for det, hvor det er sværest. Jeg er super glad for din hjælp og support og guide i den retning, som netop jeg havde brug for….. Jeg har dagligt og ugentligt 3-5 ting, som netop hjælper mig med NUET og den indre ro. Tak.

Kim

Har lært at fokusere på de positive ting og på de ting, jeg er god til. Har lært, at jeg er andet end bare “mor” og er på vej til at finde mig selv igen. Har fået nogle gode redskaber til at arbejde med mit selvværd og tænke positivt om mig selv. Jeg har lært at passe bedre på mig selv.

Liv

Sådan forløber en individuel samtale

I samtalerne bruger jeg coachingværktøjer samt andre relevante værktøjer, alt efter hvilket område du oplever ubalance i. Det kan være livsområder som:

  • Karriereskifte
  • Udfordringer i relationer
  • Personlig udvikling
  • Livskrise
  • Jobmæssige udfordringer
  • Lavt selvværd

De individuelle samtaler er præget af tillid, ærlighed, tryghed, ro, empati, fortrolighed og nærvær. Der er plads til både gråd og grin. Alt sammen i en uformel stemning og i et roligt tempo.

Få størst muligt udbytte af vores samtaler

For at få størst udbytte ud af de individuelle samtaler anbefaler jeg minimum 3 sessioner.

Det er vigtigt, at du arbejder mellem sessionerne med de værktøjer og evt. opgaver, vi bliver enige om, at du skal øve. Det skyldes, at det ofte er mellem sessionerne, at udviklingen mod større livsglæde sker.

Vil du have en uforpligtende snak?

Du skal være meget velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at høre mere om mine forløb.
Du kan også booke en gratis forsamtale ved at udfylde min formular her.

Hvad siger andre?

Jeg kan varmt anbefale Janni som coach, konsulent eller mentor. Hun har en naturlig og menneskelig tilgang til dig som menneske, er god til at lytte og finder undervejs ud af, om hun skal rådgive dig i anden retning end den, man er kommet for. Er der brug for at kradse lidt i ens overflade for at komme ind til det indre, gør hun det på en fin og raffineret måde, så det ikke føles ubehageligt. Det har været en fornøjelse at gå hos hende og givet mig nogle arbejdsredskaber, som jeg kan bruge for at komme videre i mit arbejde med mig selv og mit fremtidige arbejde.

Allan

Jeg kan klart anbefale Janni som coach. Jeg har nu nogle klare værdier skrevet ned, som jeg vil have fokus på. Jeg har det rigtig godt med at have fået sat ord på, det gør det meget mere konkret for mig. Det er mine ord og værdier, og der er ikke noget, der er forkert. Janni fremstår troværdig, professionel og tillidsvækkende.

Karina

Janni er en meget god og imødekommende coach, som jeg straks følte mig på bølgelængde med. Hun er hurtig til at skære ind til det væsentlige i samtalen. Jeg blev på en god og professionel måde guidet og coachet. Janni får mine varmeste anbefalinger.

Simone

Kæreste Janni

Kan ikke takke dig nok for at give mig styrke og indsigt til, at jeg turde tage springet. Jeg er så lettet og kan kun se positive ting foran mig. Jeg ved dog, at det er første step, og der stadig er noget at arbejde på, og er glad for, at du er ved min side til den proces. Jeg starter min dagbog hver dag med at huske mig selv på ydmyghed og har også tilføjet tålmodighed…. roen er der i maven og de positive tanker og troen på, at det gode kommer stille og roligt…. i mit tempo og efter mine ønsker. Du siger, jeg er sej – MEN det er du bestemt også – Tak for begyndelsen til den vildeste rejse, Janni. 

Mette

Jeg kan klart anbefale Janni som coach. Jeg startede med at komme hos Janni med et mål om at finde indre ro. Alt for mange tanker om, hvordan jeg skulle leve mit liv, alt for mange tanker om jeg nu gjorde det godt nok. Var jeg en god nok mor, manglede jeg ikke mig selv. Janni gav mig indsigter om mig selv igennem værdi-arbejde. Det har givet mig så meget!

Jane

I mine samtaler med Janni fandt jeg hurtigt ro, da det er det, Janni udstråler. Med Jannis coaching-tilgang kunne jeg via hendes spørgsmål besvare rigtig mange af mine spørgsmål selv. At sætte ord på kan være svært, men det kom til at flyde rigtig godt.

Pia

Janni har formået at guide mig på rette vej til mit mål om indre ro, som jeg vil have, den skal være. Janni fremstår troværdig, professionel og tillidsvækkende.

Malene

Jeg stod og står stadig i en stor forandringsproces. Jeg kunne ikke finde energi og motivation til at komme videre. Mine tanker og følelser var et stort rod. Allerede efter første coaching-session kunne jeg mærke en ændring i mit eget tankemønster. Denne ændring skete kun, fordi Janni meget professionelt gav mig nogle værktøjer og fik mig til at indse mit eget ansvar i denne forandring. Det satte en positiv spiral i gang. Tusind tak til Janni for i den grad at være i stand til at få mig til at stille fokus på mine valg her i livet.

Heidi